Akupunktur er kun en del af den brede vifte af behandlingsformer i Traditionel Kinesisk Medicin. Her på siden kan du læse mere om de forskellige behandlinger, jeg supplerer med i Sophienberg Akupunktur.
Moxa
Moxa behandling er afbrænding af tørret gråbynke og giver en blid gennemtrængende varme i akupunkturpunkter, muskler og led. Behandlingen er mindst lige så gammel som akupunktur, og den bruges sammen med akupunktur for at øge effekten af nålebehandlingen, men også alene.
Jeg bruger ikke moxa så meget, da det ryger og lugter, men når jeg gør det, bruger jeg oftest Mac mini Needle moxa, hvor moxaen sættes på nålen, Baixaios moxahætte eller anviser til hjemmebehandling med lugtfrie moxacigarer.
Akupressur
Ved akupressur lægges et fysisk tryk på et akupunkturpunkt i stedet for at sætte en nål i. Det er knap så effektivt som akupunktur, men jeg kombinerer det ofte med akupunktur, og anbefaler evt. nogle punkter til hjemmebehandling f.eks som kvalmebehandling.
Øreakupunktur
Den kinesiske øreakupunktur er en del af TCM, og bygger på meridianlæren i modsætning til den franske, der kræver adskilligt måleudstyr. Øret afspejler hele kroppen på en måde, der stemmer overens med billedet af et foster, hovedet nederst fødderne øverst. Ørepunkterne er de stærkest virkende punkter i akupunkturen.
Jeg benytter kinesisk øreakupunktur som supplement i behandlingen og ved rygestop. Evt sætter jeg små kugleplastre til at understøtte behandlingen imellem behandlingerne.
Cupping
Cupping (vakuum terapi med sugekopper) er en yderst effektiv behandlingsform til flere forskellige lidelser. Metoden har været brugt i Kina i mange år og er en af behandlingsmetoderne i Traditionel Kinesisk Medicin TCM. Jeg bruger primært glaskopper, hvor undertrykket skabes ved hjælp af ild. Undertrykket gør, at den underliggende hud suges op i cuppen, herved løsnes huden fra bindevævet. Er huden smurt i olie, kan jeg også massere langsomt med cuppen langs meridianerne og de spændte områder. Da Cuppingterapi øger blodcirkulationen og dermed udskillelsen af affaldsstoffer, er det ikke unormalt at få mørkere og ildelugtende urin. Hvis musklerne er syrede til og bindevævet stift, vil Cuppingterapi efterlade blodudtrædninger, der forsvinder indenfor en uge.
Jeg bruges mest Cuppingterapi til diverse muskelgener og til at styrke immunforsvaret ved begyndende forkølelse.
Guasha
Guasha er en massageteknik, hvor huden smøres ind i olie og stryges gentagne gange med en jadesten på hudens overflade, men strøgene når dybt ind i evt. ømme muskler. I problemområder kan der ses små røde pletter og lette blodudtrædninger, som typisk forsvinder indenfor et par dage .
Guasha gør normalt ikke ondt, og man vil hurtigt kunne mærke en varme og en lindring i muskulaturen. Effekten ligner Cuppingteknikken, og jeg bruger den tilsvarende.
Tuina
Tuina er en speciel form for kinesisk massage. Jeg udøver udelukkende ansigts- og nakke/skuldermassage, men netop dette område er rigt på akupunkturpunkter, og specielt ansigtsmassagen er dejlig afstressende og kan lindre bl.a kæbespændinger og spændingshovedpine.
Kost- og livsstilsråd
For at få den maksimale effekt af din akupunkturbehandling, kan det være en ide at ændre på din kost og livsstil. Her er jeg præget af såvel en vestlig som en Traditionel Kinesisk tankegang.
I vestlig henseende kender vi alle KRAM faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion Faktorer som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger for, da de er årsag til mange livsstilssygdomme.
Akupunkturen er et glimrende redskab til at støtte i en slankeproces, ryge- og alkoholophør og medhensyn til motion og bevægelse kan jeg finde på at anbefale forskellige motionsformer eller øvelser.
I Traditionel Kinesisk Medicin ( TCM) taler man om, at enhver sygdom er tegn på ubalance i kroppen, og denne balance skal genoprettes og vedligeholdes.
Jeg giver ikke kostplaner, men enkelte kostanbefalinger. Anbefalingerne kan afhænge af hvilken TCM ubalance jeg finder. Det kan være kulde, varme, fugt mv. Feks. vil alkohol og røg nemt skabe varme tilstande i kroppen, der er chili måske ikke det bedste at spise, mens for mange kolde mælkeprodukter kan svække Maven og Miltens organ system og medføre kulde og fugt, tendens til gentagne infektioner mv.