Jeg hedder Bente Holmgaard og er indehaver af Sophienberg Akupunktur. Min klinik ligger i mit dejlige hjem i Sophienberg-kvarteret i Rungsted.
Jeg har taget en 2½-årig intensiv uddannelse i Akupunktur og Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) ved Skolen for Akupunktur og Traditionel Kinesisk Medicin, i Teglgårdsstræde i København under ledelse af Akupunktør og Læge Elsebeth Lægaard og Akupunktør og Taijiquan-instruktør Irene Engelbrecht. Jeg afsluttede uddannelsen med at skrive speciale om Allergisk Rhinitis, bedre kendt som høfeber.
Det er en uddannelse, der mere end rigeligt opfylder kravene til en RAB-godkendelse (Registreret Alternativ Behandler), men da jeg også er sygeplejerske kaldes jeg pr 1.4.15 Sundhedsautoriseret (SA) akupunktør istedet efter anvisning fra Sundhedsstyrelsen.
Under min uddannelse har jeg været så heldig at blive undervist af flere fremragende eksterne undervisere, bl.a Charles Buch fra England (www.acudox.com) og Professor Zhao Baixiao fra Beijing University of Chinese Medicine. Med sidstnævnte beskæftigede vi os over fire dage med behandlingen af patienter med cancer og specielt de følgevirkninger, der er ved kemoterapi og strålebehandling.
I oktober 2014 har jeg videreuddannet mig hos selv samme Zhao Baiziao og hans kollegaer på flere klinikker under Beijing University of Chinese Medicine Hospital, hvor jeg gennem daglig klinisk og teoretisk praksis blev undervist i det sidste nye indenfor akupunkturbehandling kombineret med moxa, cupping og urter til smerter, gigt, stress og depression m.v.
Derudover blev jeg undervist i Tuina-massage til specielt nakke, skulder og ryg problematikker, teknikker som er glimrende supplement til mine akupunkturbehandlinger.
Jeg er desuden uddannet Sygeplejerske fra Rigshospitalet i 1980. Som sygeplejerske har jeg specialiseret mig indenfor intensivsygepleje, hjertesygepleje og ultralyd af hjerter, og senest har jeg arbejdet som udredningskoordinator i Falck Healthcare.
Det er alle jobs, der har givet mig et bredt kendskab til mange forskellige sygdomme og en uvurderlig erfaring, hvor jeg er vant til at tale med mennesker om alle typer af problemer, og jeg er i stand til at vurdere og afhjælpe mange helbredsmæssige problemer.
Jeg ser det som en stor fordel, at jeg med mine uddannelser har fået såvel den vestlige som den klassisk kinesiske opfattelse af sygdom og smertebehandling. Jeg bruger min viden fra begge områder, hvilket giver mig mulighed for at give dig den bedste behandling.
Såfremt jeg vurderer, du kommer med et helbredsproblem, der kræver behandling af læge eller anden terapeut, vil jeg altid henvise dig videre.
Jeg er medlem af Praktiserende akupunktører, en faglig sammenslutning, der er med til at sikre, at du får en kvalificeret akupunktør, der løbende efteruddanner sig, og er godkendt som Registreret Alternativ Behandler ( RAB) eller Sundhedsautoriseret akupunktør (SA).
Efterudddannelser:
Acupharma allergikursus ved Rikke Godthjælp 2014
Allergikursus ved Qunhui Mao 2014
Pulsdiagnosekursus ved Mette Heinz 2014
Studietur Beijing University of Traditionel Chinese Medicin Hospital 2014
Meridian tryk massage ved Irene Engelbrecht, Skolen for Akupunktur og Traditionel kinesisk medicin, 2015
Kosmetisk akupunktur ved Michael Jensen og Torben Pedersen, Dansk Akupunkturskole 2015
Øreakupunktur ved Zonecollege zcd Køge 2015
Helbredelse uden nåle – behandling gennem kost og livstilsændringer, Nigel Ching 2015
PA temadage: One Minute Diagnosis, og Onkology Acupuncture ved Dr.Yair Maimon 2015
El-akupunktur 1+2 ved Thies Mathiasen, 2016
Posturologi grundkursus, Anne Marie Vester 2016
Tematorsdage:
Sportsskader og Ledsmerter, Rikke Godthjælp 2016
Lui Jing og de forlængede meridianer, Claus Sørensen 2016
PA temadage: Smertebehandling ved Lars Kjeldahl 2016
Meridianbalancering og Zang fu diagnose ved Lars Kjeldahl 2016
Posturologi ved Lars Kjeldahl 2017
Certificate Master Tung Seminar , Philip Weeks og Dragon Rises 2017
Auriculoterapi 1, Anne Marie Vester 2017
Auriculoterapi 2, Anne Marie Vester 2018